Notabene Shoes

        
EN

The Luxury collection

Luxury

Inspirationen fra Italien og særligt Milano, er ikke svær at spore i den nye Luxury Collection bestående af otte eksklusive styles, skabt i samarbejde med den milanesiske skodesigner, Roberto Festa. Den flamboyante Festa, der mest af alt er kendt for sin kreativitet og modige farvevalg til designs af elegante sko der emmer af fest og farver, har i samarbejde med Notabene, designet de smukke stiletter, der på alle måder når nye højder og som er perfekte til sommerens festivitas. De søjleformede hæle i guld, pink og rosa er skabt ud fra en særlig kontruktion, der gør det muligt, stilsikkert at balancere i gadebilledet for ikke at nævne til alle sommerens arrangementer. De skulpturelle hæle danner samtidig den røde tråd i kollektionen, der på alle måder skiller sig ud og bringer en vis dekadence til dit skoskab. 

Der er kræset for detaljerne fra inderst til yderst, da alle otte styles kommer i sorte velourbeklædte æsker. Den eksklusive Luxury Collection forhandles i et begrænset antal i Notabene butikken i Kronprinsensgade og online på notabene.dk. Priser fra 3.500 - 3.800 kr. Se den fulde kollektion her.

 

luxury
luxury
  

flere artikler

>>