Notabene Shoes

        
EN

Neel Rønholt

Hos Notabene er vi fascinerede af stærke kvinder der kan, vil, og tør forfølge deres drømme både i arbejds- og privatlivet. De kvinder, som på hver deres måde inspirerer os med deres vilje og kunnen. Vi har spurgt disse kvinder hvad der inspirerer dem, hvad der har ledt dem til der hvor de er i dag og hvad der får dem ud af sengen om morgenen. Læs med, når skuespiller Neel Rønholt fortæller. 

 

Neel

Hvad får dig ud af sengen om morgenen? 

Altså det gør min lille datter Franka på 1 år jo . Hun vågner nogle gange meeeget tidligt. Men hvis der er noget der gør det nemmere for mig at komme ud af sengen, så er det hvis jeg ved at vi har noget godt til morgenmad. Det kan virkelig betyde meget for hvor nemt jeg kommer op af dynerne. Hvis jeg fx har lavet overnight oats der står klar, eller en koldhævet dej, og naturligvis hvis jeg ved at vi har kaffe -og mælk!!

Hvad karakteriserer dit liv lige nu? 

Det gør travlhed lidt, desværre. Jeg har gang i mange projekter, og jeg elsker dem alle og føler mig meget privilegeret, men med 2 små børn osv. kræver det at jeg løber lidt hurtigt og nemt kommer til at stresse. Og jeg bryder mig virkelig ikke om at stresse. Jeg har en ambition i mit liv om at prøve at nedsætte stress og kunne være tilstede og nyde de forskellige faser i mit liv. 

Hvordan finder du din work/life balance? 

Jeg synes det er svært. Men jeg bruger meget naturen til at komme i balance. Jeg er begyndt at gå ture uden min telefon. Som freelancer er min telefon på en måde mit kontor, så når jeg altid har den på mig, har jeg aldrig rigtig fri. Luft og vand hjælper mig til at klare hovedet. Og så må jeg i travle perioder dele mine dage op, så familie-tid også står i kalenderen. Det kan lyde uromantisk, men det er det faktisk ikke. Det er for at prioritere det, og så må jeg engang imellem sige nej til et job fordi der står "bare være sammen og lave ingenting med familien" i min kalender. 

Har der været et vendepunkt, der har været med til at definere den kvinde du er i dag?

At blive mor til 2. Det var vildt at blive mor til mit første barn Ellen fordi der pludselig var noget der var vigtigere end mig selv, noget der gjorde at jeg blev nødt til at prioritere anderledes. Men at blive mor til 2 børn har virkelig ændret noget i forhold til at jeg er blevet bevidst om hvordan jeg ønsker at leve mit liv, og hvad jeg ønsker at bruge min tid på.

Jeg hælder mere og mere mod "simple living" og ro og natur og hjemmetid. Naturligvis kombineret med mit skønne arbejde, som jeg ikke kan undvære, men jeg er begyndt at prioritere arbejde som kan kombineres med dette Mindset, og så er jeg begyndt at have flere og flere egne projekter hvilket betyder at jeg selv bestemmer over min tid og fx kan arbejde hjemmefra osv.

Hvad inspirerer dig for tiden? 

Natur. Bæredygtighed. Økologiske blomster. Jeg er fuldstændig fascineret af de mennesker der lever som selvforsynende, det kommer jeg realistisk aldrig til, men simple living -dér vil jeg gerne hen. 

INSPIRATION

INSPIRATION

inspiration  

Neels favoritter fra SS19-kollektionen 

Notabene Akira

Notabene Akira

Special Price DKK 997,00

Regular Price: DKK 1.995,00

Notabene Oma

Notabene Oma

Special Price DKK 997,00

Regular Price: DKK 1.995,00

Notabene Raja

Notabene Raja

Special Price DKK 847,00

Regular Price: DKK 1.695,00

flere artikler

>>

Ved fortsat at bruge sitet accepterer du vores cookiepolitik. Husk at du til enhver tid kan tilbagekalde samtykket til behandling af cookies. Læs mere her.

ok