Notabene søger en ambitiøs E-commerce & Marketing Manager

I 25 år har Notabene designet og produceret sko af højeste kvalitet til den modebevidste københavnerkvinde. Virksomheden og brandet har i løbet af 2021 gennemgået en komplet 360 graders re-branding og er nu klar til at indtage det digitale marked på et større plan end hidtil. Til dette søger vi en skarp, målrettet E-Commerce & Marketing manager, der kan tage lederskab og ansvar for vores online salgs- og marketingaktiviteter på tværs af alle platforme.

Du får muligheden for at spille en afgørende rolle i vores videre vækst. Brandets fulde potentiale og nye stærke identitet skal frembringes og formidles ud på vores online platforme, og du bliver derfor en vigtig spiller i udviklingen og implementeringen af Notabene's nye digitale strategi. Vi tilbyder et inspirerende og positivt arbejdsmiljø på en kreativ og ambitiøs arbejdsplads, og vi har brug for en person med det store overblik, som tager ejerskab og ansvar, og som kan uddelegere, men også selv eksekvere.

Som E-commerce & Marketing Manager for Notabene vil dine vigtigste ansvarsområder blandt andet være:

  • Ansvarlig for marketing og performance på alle Notabenes online platforme, herunder webshop, instagram, facebook, LinkedIn.
  • Ledelse af E-commerce Assistant & Content Creator stillingen.
  • Monitorering, optimering og jævnlig afrapportering af performance på notabene.dk baseret på data og grundig analyse.
  • Vedligeholdelse, drift samt løbende kvalitetskontrol af sitet.
  • Online annoncering samt salgsfremmende videreudvikling af webshop, herunder ansvar for det daglige salg og budgetter.
  • Udvikling og implementering af e-commerce og online marketingstrategier, herunder omnichannel, kundeklub og loyalitetsprogrammer samt konverteringsoptimering i samarbejde med eksterne partnere.
  • Ansvarlig for al ekstern formidling og optimering online, herunder korrekturlæsning, leadindsamling til kundekartotek, udarbejdelse af nyhedsbreve og andet grafisk materiale til vores online platforme såvel som til vores flagship store.

Af faglige kompetencer har du:

  • Stærk forretningsforståelse, herunder i særdeleshed for omnichannel, samt et kreativt, men kommercielt mindset.
  • Erfaring med Shopify, Active Campaign, Google Analytics, Google Merchant Center, Facebook Business Manager.
  • En datadrevet og stærk analytisk tilgang til samt solid erfaring med online markedsføring (SEO, SEM, SoMe), herunder en indgående forståelse for, hvordan man konverterer data til salgsresultater.
  • Erfaring med split-testing, konverteringsoptimering og marketing automation.
  • Et grafisk øje med kendskab til og rimelige færdigheder inden for InDesign, Photoshop eller lignende programmer.
  • Du er kreativ og stærk verbalt og kan formulere dig flydende på dansk såvel som engelsk.
  • Minimum 3 års erfaring med e-commerce og digital marketing, gerne inden for mode- og livstilsbranchen.

Som person er du:

Detaljeorienteret med et skarpt overblik. Du er kreativ, har æstetisk sans og et grafisk øje samt en effektiv, systematisk og proaktiv tilgang til dit arbejde. Du er initiativrig, handlekraftig og selvkørende, og du holder dig altid opdateret omkring de nyeste trends og værktøjer inden for dit fag. Derudover har du et imødekommende og smilende væsen, som har lyst til at bidrage til den nære, gode og kollegiale stemning.

Det vil være en stor fordel, hvis du allerede har kendskab til Notabene’s univers.

Arbejdssted:

Notabene Møntergade, København K.

Tiltrædelse:

1. marts 2022 eller tidligere.

Ansøgningsfrist:

18. januar 2022, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler og ansætter så snart vi har fundet den rette kandidat til stillingen.

Kontakt:

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, så send din ansøgning og CV samt eventuelle relevante bilag til Founder & Creative Director, Martin Friis, martin@notabene.dk mærket ”E-Commerce & Marketing Manager”.

For yderligere spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Martin Friis på email martin@notabene.dk eller på telefon 40 10 41 01.