Notabene Shoes

        
EN

Tips og tricks til skopleje

Med rette viden, og lidt kærlighed, kan dit fodtøjs levetid forlænges med år. Vi vil i denne guide give dig den viden du behøver for at blive helt up-to-date indenfor skopleje og reparation af trætte såler, samt vise hvilke produkter der er essentielle i en skoelskers plejekit.

Notabenes sko er i organiske materialer og er derfor enormt taknemmelige at arbejde med, når de får rette næring og en dosis kærlighed før, under og efter brug. Her er et par gyldne regler man kan skrive sig bag øret:

Imprægner altid dine nye sko og gerne af tre omgange før de tages i brug. Lad skoen tørre imellem hver behandling og prioriter hellere flere imprægneringer i et tyndt lag end ét kraftigt. Imprægneringen beskytter dine sko imod fugt og snavs, men produktet er som hovedregel ikke et plejemiddel. Det er derfor vigtigt også at give rette pleje til dine lædermaterialer, efter behov, for at holde materialet fugtet og smidigt. Giv aldrig plejemiddel til dine sko før du har foretaget de første imprægneringer for at sikre et tilfredsstillende resultat.

Sørg for at fjerne snavs og smuds fra dine sko efter brug, så dette ikke laver permanente skader på materialet ved indtørring. Du kan fjerne snavs med en skobørste eller en let fugtet klud.

Det anbefales altid, at man skifter sko dagligt og giver sine lædersko minimum et døgns hvile efter brug. Dette er for at materialet kan ånde og tørre efter dagens brug. Du sikrer på denne måde at skoen holder formen og samtidig forlænges skoens levetid.

Benyt et skohorn på sko der er svære at få på foden. På denne måde undgår man nedtrådte hælkapper og slidte elastikker i skoens hæl.

Er uheldet ude og dine sko er blevet gennemblødte skal disse lufttørre, og det frarådes at udsætte dem for høj varme. Tørring ved radiator eller andre varmeapparater kan beskadige særligt organiske materialer og give dine sko et stift udtryk.

Når dine våde sko stilles til lufttørring kan du med fordel fylde dem med avispapir for indvendig tørring eller isætte en skoblok, for at mindske risiko for deformitet efter tørring.

Har dine sko ikke rette pasform, er det altid en god ide at få disse hæleflikket eller blokket hos en professionel skomager, så du undgår unødvendig slid på dine nye sko. En sko kan typisk udblokkes en halv til en hel størrelse, hvis nødvendigt. Vær dog opmærksom på at en sådan behandling kan undgås, ved hjælp af et ”shoe stretch”-produkt til lædermaterialer. Produktet påføres skoen hvor den klemmer. Du skal efterfølgende gå i skoen i minimum 10 minutter så det ønskede område udvider sig imens produktet endnu er vådt.

Derudover anbefales det også, at sko med lædersål forsåles hos en skomager for at forlænge deres levetid. Du kan læse mere om pleje af dine såler her.

Must-haves i dit plejekit

For at sikre optimal pleje af dine skønne sko, anbefaler vi dig at du altid har disse produkter og redskaber i dit plejekit:

1. Et skohorn
2. En skobørste
3. En ruskindsbørste
4. Notabenes imprægnering og beskyttende spray til rette materiale
5. En god læderfedt
6. En Notabene dustbag til opbevaring eller når skoene skal pakkes i kufferten
7. En svamp til såler og rengøring af sneakers

Vi anbefaler vores Leather Care til dine skindprodukter, Suede & Nubuck Care til ruskind og nubucklæder samt vores Protector Spray til imprægnering af alle skindtyper for den bedste pleje før, under og efter brug. Sørg altid for at investere i en imprægnering der er uden silikone, da dette er skadende for både dig og miljøet.

Notabene Protector

Notabene Protector

DKK 80,00
Ruskinds børste

Ruskinds børste

DKK 35,00
Svamp til ruskind

Svamp til ruskind

DKK 45,00

flere artikler

>>

Ved fortsat at bruge sitet accepterer du vores cookiepolitik. Husk at du til enhver tid kan tilbagekalde samtykket til behandling af cookies. Læs mere her.

ok